NEGATIV logo

Om NEGATIVOm NEGATIVFotogalleriAktiviteterAdresserarkivLinks Opdateret 2012-02-20

Her kan du se nogle af de aktiviteter vi har i Fotoklubben NEGATIV. Nogle har allerede fundet sted mens andre viser, hvad vi har planlagt i den nærmeste fremtid.

Udstillinger
Program for Klubaftener
Danish Digital International Exhibition of Photography
Mellem Sund og Bælt Østdansk fotomesterskab.
Musicon Musicon fotoprojekt.

Udstillinger

03/03 - 30/03 - 2012

 

Kunst på Musicon, Penselstrøget 18. Roskilde
15 fotografer viser 191 foto, optagelser foretaget over det sidste halve år på den gamle Unicongrund der nu er ved at blive forvandlet til byens kreative område, Musicon.
Se kørselsvejledning og meget mere om projektet

24/04 - 10/05 - 2012

 

Farver Hammers Gård, Ringstedgade 1. Roskilde
Michael Abel Berthelsen udstiller Fotografi fra Grønland

Til top

Program for Klubaftener
Printvenlig PDF

Onsdag 22/02 - 2012

"Blind Makker"
og aflevering af serier til Region Nord Foto.

De raw-filer, I fik udleveret den 8. februar til bearbejdning, skal vi nu se i al deres herlighed sammen med jeres egen frembringelse, som I lånte ud til en kollega.
Husk derfor USB-sticken med både jeres eget bearbejdede billede og det billede, I fik til låns.
Hvis det går, som programlæggerne forventer, vil det blive en ganske spændende aften.

Den sidste Region Nord Foto konkurrence i sæsonen 2010-2011 er serier.
Serier defineres som en sammenhængende billedserie bestående af minimum 3 og maksimum 6 papirbilleder. De enkelte billeder i en serie skal være mærket med bogstaverne A, B, C o. s. v. for markering af rækkefølgen.
Der gælder samme regler for opklæbning og mærkning som ved konkurrencer i papirbilleder.
Der kan højst afleveres 2 serier pr. autor.
Husk:Genbrug er ikke tilladt! Pris: 30 kr. pr. serie.

Torsdag 23/02 - 2012

Region Nord Foto - bedømmelse af papir 2
Nærmere om tid og sted senere

Onsdag 07/03 - 2011

"Klubkonkurrence digital.
Den sidste aften i denne programperiode indeholder bedømmelse af billederne, I afleverede den 25. januar. Billederne har nu været til gennemsyn hos en dommer, vi endnu ikke har udpeget, men vi prøver at finde en kompetent en af slagsen, som kan give konstruktiv kritik.

Onsdag 14/03 - 2012

"Rundvisning på Musicon udstillingen.
Denne aften er tilegnet Musicon-gruppen, som her får lejlighed til at præsentere deres udstilling for os andre. De enkelte autorer står sikkert til rådighed for at fortælle om frembringelsen af netop deres værker. Aftenen er udelukkende for Negativs medlemmer.
Mon ikke caféen holder åbent, så vi får mulighed for lidt vådt eller tørt?
Vi mødes på Musicon til sædvanlig tid kl. 19,30

Onsdag 21/03 - 2012

"Billedbehandling på mellemniveau.
Vores egne eksperter, Peter Gjevert og Erik Jørgensen øser ud af deres store kunnen udi Photoshop.
Vi får en aften, hvor midtersegmentet af Photosjopperne får en mulighed for at hæve deres niveau. Det er altså hverken begynderne eller eliten, der må forvente at blive tilgodeset denne aften.

Lørdag 24/03 - 2012

"Danish Digital Fernisering på Roskilde Rådhus.
Klubbens verdenskonkurrence "Danish Digital", hvortil der indkom 8.340 billeder fra 930 autorer, viser her de antagne og præmierede billeder. Det er verdensklasse, det her! Snyd jer ikke for at se de flotte og betagende billeder.
Begivenheden finder sted kl.13,30 på Roskilde Rådhus, Rådhusbuen 1. Der er fri adgang.
For de forhindrede og de, der gerne vil gense forestillingen, vises billederne igen den 28/3.

Onsdag 28/03 - 2012

"Danish Digital Fernisering - reprise.
Da FIAP-reglerne foreskriver, at der skal være mindst 2 chancer for at se de antagne billeder, gentages lørdagens forevisning denne aften.
Forevisningen finder sted kl. 19,30 på Roskilde Rådhus, Rådhusbuen 1. Der er fri adgang.

Region Nord – Bedømmelse af serier Stedet Publiceres senere.

Onsdag 04/04 - 2012

"Halvfabrikata.
Tidspunktet for afleveringen til "Den Nationale" og så kaldet danmarksmesterskabet i fotografi – i det mindste i SDF-regi – nærmer sig, og hvad er mere naturligt og ønskværdigt end at få forhåndsdrøftet sine billeder og billedoplæg inden færdiggørelsen til SDF?
Medbring hvad du har i støbeskeen. Det kunne være at kollegerne havde et tip eller to til at pifte dine billeder op. Såvel papirbilleder som digitalfiler kan medbringes.

Onsdag 18/04 - 2012

"Klubtur til Louisianna .
Fotoudstillingen "Andreas Gursky" på Louisianna. 13. januar - 13. maj 2012
Andreas Gursky (15. januar 1955 i Leipzig) er en tysk billedkunstner og fotograf. Hans far og farfar var begge professionelle fotografer.
Han er kendt for sine fotografier i kæmpeformat, billeder er sat sammen af optil 3000 billeder med avancerede computerprogrammer, billedernes format er ofte ca. 200 x 300 cm. Gurskys gør brug af storformatkamera, 5×7 tommer filmplader, disse negativer scannes og bearbejdes med digital teknik.
I slutningen af 2011, indtog Gursky rekorden for det dyreste fotografi solgt på auktion. Billedet Rhein II, 185,4 × 363,5 cm, blev solgt for 4.338.500 $ på Christie's i New York.
Vi mødes kl. 19,00 på Louisianna der har åbent til kl. 22.

Onsdag 25/04 - 2012

"Aflevering til SDF's "Den Nationale.
Vi tager en skæv onsdag i brug til dette vigtige emne.
Se reglerne på side 16 og 17 på SDF's hjemmeside under "Alt om SDF".
Klubkassen betaler som sædvanligt medlemmernes deltagergebyr.
Hvis man deltager i alle de mulige kategorier, betaler klubkassen et deltagergebyr på hele 300 kr.!! Det svarer til et halvt års kontingent, så kom ikke og sig, at I ikke får noget for jeres kontingentpenge!
Ved mange afleveringer er der desværre ikke tid til at betragte, bedømme og kom-mentere de indleverede værker, men denne gang tager vi os tiden til at få alle de indleverede billeder på bordet eller lærredet.
Autorerne får samtidig lejlighed til at forklare om deres valg af komposition og øvrige virkemidler.

Onsdag 28/04 - 2012

"Ferinsering på Farver Hammers Gård.
Michael Berthelsen har i embeds medfør (politibetjent) været udstationeret et par år i Grønland, og det er der selvfølgelig kommet en masse billeder ud af.
Et udpluk af disse er nu kommet ud af computeren og er blevet omsat til print, forhåbentlig til glæde for et stort publikum.
Michael siger selv: "Udstillingen kommer til at indeholde billeder af det, mange forbinder med Grønland. Der bliver is, sne og slædehunde, men også den særlige grønlandske arkitektur og Grønland i det nye årtusinde."
Ferniseringen følger sikkert det sædvanlige ritual med noget flydende til ganen og de obligatoriske Bugles.

Onsdag 02/05 - 2012

"Avanceret flashfotografering med små flash .
I Downstairs kan de noget med flash, både de store og stationære og de små bærbare, som de fleste af os bruger i det daglige.
Stiller man spørgsmålene: Bliver din flash udnyttet optimalt? Kan du alle "julelegene" med dit dyrt indkøbte værktøj? Bruger du high-speed synk, bouncer og softbox? Så tror vi, de fleste må svare benægtende.
Vi har inviteret Jesper Koefoed fra Downstairs til at komme og demonstrere værktøjets muligheder, evt. suppleret med en medinstruktør.
Der lægges op til noget "learning by doing", så medbring dit kamera og din flash(es).

Hvis I forinden vil have en fornemmelse af Jespers kunnen, så klik ind på .www.model.se/kokom

Sæsonens sidste klubkonkurrence bliver på papirbilleder. Formatet (brutto) er 30x40 eller 40x30cm.
Der kan afleveres indtil 4 billeder pr. deltager. Der er ingen opdeling i kategorier, ligesom der kan deltages med serier med max. 6 billeder pr. serie. Disse skal være mærket med rigtig rækkefølge med A-B-C o.s.v. En serie tæller for eet billede.

Onsdag 06/05 - 2012

"Torstorp Fotoklubs 11. forårsrally.
Torstorp kalder det også "Fotoklubbernes Festdag". Der må være noget om snakken, for der også indbygget frokostbuffet i arrangementet.

Se nærmere på www.torstorpfotoklub.dk

Bedømmelsen sker onsdag den 30. maj. Samme aften har vi uheldigvis også bedømmelse af vores klubkonkurrence.

Onsdag 16/05 - 2012

"Besøg af fotografen Jakob Lautrup.
I kan glæde jer til en spændende aften med Jakob Lautrup, der i mere end en menneskealder er kommet i Grønland som en del af sit arbejde med den grønlandske geologi og som samtidig har brugt kameraets udløser flittigt.
Fotointeressen dyrker han også som medlem af KFAK.
Til oplysning for klubbens royalister har Jakob lige været hos dronningen for at takke for fortjenstmedaljen.

Onsdag 30/05 - 2012

"Klubkonkurrencen og Bedømmelse af papir.
Så er vi nået til den sidste seriøse klubaften i sæsonen, inden vi slutter med den festlige finale den 13. juni.
Sæsonens tredje klubkonkurrence har nu fundet sine vindere, og vi håber at have fundet en spændende dommer til at kommentere værkerne. klubkonkurrence.

Onsdag 13/06 - 2012

"Sæsonafslutning hos Peter Gjevert.
Efter at John Kvint alt for tidligt gik bort har vi været henvist til at holde afslutning i klublokalet og med "købemad". Det har bestemt været udmærket, men tidligere tiders primitivisme med medbragt føde og grill i udendørs omgivelser trækker alligevel i de gamle cirkusheste.
Ved et samarbejde mellem Peter Gjevert og Erik Jørgensen, der henholdsvis stiller grund og selskabstelt til rådighed, rykker vi i det fri hos Annie og Peter på Ringstedvej 58.
Man er som sædvanlig velkommen til at medbringe sin daglige partner, og derudover medbringes som i gamle dage kød, brød, salat og drikkelse samt personligt værktøj til eget og ledsagers forbrug. Sidemanden eller –damen vil sikkert gerne smage jeres salat, så medtag gerne lidt ekstra.

Tilmelding til bestyrelsen senest en uge før.


Alle ønskes en god fotosommer

Til top

Kontakt Fotoklubben NEGATIV

Kontakt os